Få akut tandlægehjælp i København

Oplever du en pludselig og intens tandpine, kan det være nødvendigt at kontakte en tandlæge akut.

Hos Tandlægecentret Nørreport kan vi behandle dine smerter med kort varsel, så du igen kan koncentrere dig om dagens gøremål. Ring til os på telefonnummer 30 66 03 55 hele døgnet, og vi bestræber os på at give dig en akut tid inden for 24 timer. Få mere viden om akut tandlægehjælp her.

Hvornår bør jeg tage akut til tandlægen?

Smerter i tænderne kan komme snigende over en længere periode, for så pludselig at blusse op på kort tid. Måske har du ignoreret en tandpine, men vågner op til en tydelig forværring om natten eller om morgenen.

Her kommer Tandlægecentret Nørreport ind i billedet.

Vi tilbyder akutte tider, så du kan få hurtig lindring til dine smerter. På vores klinik tager vi imod dig med åbne arme og en effektiv behandling i trygge omgivelser. Vi finder frem til årsagen til din tandpine og behandler den på grundig vis – altid med dig i fokus.

Vi tager hånd om dig og dine tænder

For nogle mennesker kan være svært at række ud efter hjælp. Men hvis smerterne bliver uudholdelige, vil vi råde dig til at kontakte os.

Som din tandlæge i København er det altid i vores interesse, at du går glad fra klinikken. Det forsøger vi at imødekomme ved at være professionelle og med empati for det enkelte menneske.

Vi elsker vores job, og det skinner igennem i vores relationer til kunderne. Kommer du med store gener, gør vi en dyd ud af at lytte til dig og yde en effektiv behandling hurtigst muligt.

Hvad er årsagerne til tandpine?

Der kan være mange grunde til, at tandpine opstår.

Én af de største og mest almindelige synder er caries, også kaldet huller i tænderne. Caries er en tilstand, hvor der kommer ubalance i bakterierne i munden, og der dannes syre. Caries kan opstå på både tyggeflader, mellem tænder og ved roden af tanden.

I den indledende fase vil du ofte ikke opdage, at du har caries. Derfor er det vigtigt med regelmæssige tandlægetjek, så det bliver taget i opløbet. Bliver hullet ikke opdaget, kan det udvikle sig til en smertefuld tilstand.

Hvis din caries er nået helt ind til tandnerven, kan det kræve en rodbehandling at få kontrol over sygdommen.

Har du tandlægeskræk? Tal med os om det

En del af vores patienter lider af tandlægeskræk. Du er derfor langt fra alene, hvis du får svedige håndflader, når du træder ind hos Tandlægecentret Nørreport.

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg til at fortælle om din nervøsitet. På den måde kan vi bedre hjælpe dig og skabe gode rammer for behandlingen på dine præmisser.

Uanset om du skal have lavet et tandeftersyn eller et større indgreb, er dit velbefindende alfa og omega for os.

Undgå akuttider – kom ind til os regelmæssigt

Det bedste råd mod akutte tandsmerter er at få tjekket tænderne jævnligt. Det vil sige med omkring 12-24 måneders mellemrum.

På den måde kan vi opdage eventuelle sygdomme på et tidligt stadie, inden de udvikler sig. Det gavner både dine tænder og din pengepung.

Er du bekymret for, at behandlingen gør ondt? Hvis du har slem tandpine, kan det være uoverskueligt at gå igennem et smertefuldt indgreb. Du kan dog være helt rolig – du bliver altid lokalbedøvet ved større behandlinger.

Ring til vores døgnservice og få en akut tid

Er du generet af tandpine, så kontakt os allerede i dag.

Med vores service kan du få fat i en medarbejder hele døgnet rundt, så vi kan aftale en tid inden for 24 timer. Vores omsorgsfulde personale står klar til at tage imod dig.

Leder du efter en tandlæge i København med en central placering ved Nørreport Station, så kontakt os i dag – vi ser frem til at afhjælpe dine tandproblemer og give dig smilet tilbage.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan jeg få en akut tandlægetid?
Hos Tandlægecentret Nørreport kan du kontakte os hele døgnet. Derefter finder vi en tid til dig indenfor 24 timer. Du behøver ikke være patient hos os i forvejen.

Hvad er grunden til min tandpine?
Der kan være mange grunde til tandpine. Det kan være alt fra caries, betændelse, skader eller tab af en eller flere tænder. Når du kontakter os, vurderer vi tilstanden og finder den rette behandling til dig.

Har jeg et hul i tanden?
Oplever du en skarp smerte, når du indtager noget koldt, varmt, sødt eller surt, kan det være tegn på et hul, også kaldet caries.